Den Danske Guldalder



Første halvdel af 1800-tallet kaldes Den Danske Guldalder, fordi periodens mange opfindelser, samfundsmæssige ændringer og nye holdninger til f.eks. fædrelandet, kristendommen og familielivet er en vigtig del af det, vi idag forbinder med det danske samfund og den danske identitet.
Hvis man vil vide noget om dansk kultur og det at være dansk, så må man kende til Den Danske Guldalder.

Filosoffen Søren Kierkegaard og forfatteren H.C.Andersen er blandt de kendteste kulturpersonligheder.

Andre kendte personer, som prægede udviklingen, var kunstmalerne Eckersberg, Købke, Lundbye og Skovgaard, digterne Oehlenschläger, Grundtvig og Ingemann, komponisterne Gade, Kuhlau, Weyse og Hartmann og H.C. Ørsted opdagede i 1820 elektromagnetismen.

Begyndelsen af 1800-tallet begyndte ellers rigtig dårlig for Danmark.
Først blev København sønderbombet, så stjal englænderne vores flåde, bagefter gik staten fallit, og som om det ikke var nok, så måtte vi også aflevere Norge til Sverige i 1813.

Forfatterne og kunstnerne følte derfor, at det var deres opgave, at skabe en masse smuk kunst, så borgerne igen kunne opleve en indre sammenhæng og ikke mindst få en ny identitet.

Alt dette lykkedes over al forventning og kronedes med Danmarks Riges Grundlov i 1849.